
Til september tager kong Frederik og dronning Mary på statsbesøg til Belgien. Her venter, som det hører sig til, en statsbanket, og spørgsmålet er, om der vil være deltagelse fra nogle unge kongelige.
To monarkier samles til en festlig aften, når kong Philippe og dronning Mathilde er værter for en statsbanket den 8. september, hvor kong Frederik og dronning Mary er på statsbesøg i Belgien.
Laeken Slot danner de overdådige rammer for gallamiddagen, der naturligvis byder på diademer, galladress, udsøgt mad og taler.
Sidst, der blev afholdt statsbanket på Laeken Slot, var i juni, hvor det japanske kejserpar var på statsbesøg, og her skete der noget ganske bemærkelsesværdigt.
Kong Philippe og dronning Mathildes fire børn deltog alle for første gang ved en statsbanket, og det var første gang, at 18-årige prinsesse Eléonore bar diadem til en gallamiddag.
Om det belgiske kongepars fire børn også deltager, når kong Frederik og dronning Mary kommer på besøg, vides ikke, men der er ingen tvivl om, at der er tætte bånd mellem det belgiske og danske kongehus.
Således stod dronning Mathilde fadder, da prinsesse Isabella blev døbt.