
I anledning af dagens edsaflæggelse har kong Carl Gustaf sendt et telegram til kong Haakon.
Klokken 13.00 aflagde kong Haakon ed i Stortinget. Her var han i selskab med datteren, kronprinsesse Ingrid Alexandra, sønnen, prins Sverre Magnus og moderen, dronning Sonja.
Desværre måtte Haakon undvære sin hustru, dronning Mette-Marit, til den historiske begivenhed, men til gengæld modtog han i anledning af edsaflæggelsen en særlig besked.
Afsenderen var den svenske konge Carl Gustaf, der sendte følgende telegram:
“Deres Majestæt!
Det er med stor sorg, at min familie og jeg har modtaget nyheden om Kong Haralds bortgang. Et hårdt slag har ramt Norge.
Kære Haakon!
Dronning Sonja, Dem og hele familien har været i vores tanker siden nyheden om hans død. I dag er De formelt besteget den norske trone, og jeg vil gerne være en af de første til at udtrykke mine varmeste ønsker om succes til Dem og Dronning Mette-Marit med den store opgave, der nu ligger foran Dem.
Kære gudsøn!
Det er mit håb, at De føler stor støtte fra Deres gudfar, fra Deres svenske familie og fra hele det svenske folk, når De nu tiltræder Deres høje embede som konge af Norge.”
Med disse ord henvender Carl Gustaf sig på fineste vis til Haakon både som konge og gudsøn.